Om Bybi Honning

Om Bybi Honning

Om Bybi

I cocktailpakken Calva'dos Cervezas har vi haft fornøjelsen af at samarbejde med den danske virksomhed Bybi, der producerer en række forskellige produkter med honning, eksempelvis rom, øl, bolsjer – og selvfølgelig, honning. Bybis honning skiller sig bl.a. ud ved, at deres honning er navngivet efter den del af Københavnsområdet, hvorfra honningen stammer fra – f.eks. fås honninger som: Amager, Botanisk Have, Østerbro og Valby.

Bybi er en socialøkonomisk virksomhed lokaliseret i København – nærmere bestemt Amager. Herfra drives virksomheden, som har honningbier på adskillige tage i Københavnsområdet. At Bybi er en socialøkonomisk virksomhed vil her sige, at de geninvesterer deres overskud i sociale og miljømæssige aktiviteter. ”’Honning er noget, vi laver sammen’ afspejles i alt vi gør”, forklarer Penelope Thagaard, Product Manager hos Bybi.

”Vi følger bierne og honningen fra blomst til bord. Bierne bor på tage og i grønne lommer, hvorfra de samler nektar fra byens haver, altankasser og parker. Vores honning er produceret med omhu i små partier, så den unikke smag fra hver enkel bydel og årstid bevares. Vi blander aldrig honning, så du har mulighed for at smage den helt lokal honning.”, fortæller Penelope.

Sammen med andre virksomheder, sociale projekter og institutioner, samarbejder Bybi om at skabe nye fællesskaber og et rigere miljø med honning, bier, blomster og bestøvning som omdrejningspunkt. Herigennem er det muligt for nye forbindelser at opstå, og livet beriges på kryds og tværs af arter og nabolag, forklarer Penelope.

Udover den gode smag, indeholder Bybi’s honning ingen pesticider eller forurening fra luften – kun rå og ubehandlet honning.

Besøg Bybis hjemmeside: bybi.dk, og se deres udvalg af lækre produkter med honning.

Vi håber, at I vil nyde honningen (’Copenhagen’) i denne måneds cocktailpakke lige så meget, som vi gør.

Cheers!

Drinks

Cocktailklubben

Bliv en del af Spiritiums cocktailklub og kom med på opdagelse i en verden af lækre cocktails! Hver måned udvikles en ny, lækker og spændende cocktailpakke, med alt hvad du skal bruge til at lave 6-8 stk. ens cocktails. Cocktailpakken indeholder også cocktailkort med beskrivelse af cocktailen, opskrift og trin-for-trin vejledning, så du nemt kan lave cocktailen.

Min. 6-8 stk. cocktails

Økologiske og lokale råvarer

Leveres hver eller hver anden måned

Medlemsfordele, fællesskab og events

Ingen binding

Fri fragt