Nordic Mai Tai

Nordic Mai Tai

Nordic Mai Tai - et havtorn-twist på den klassiske Mai Tai

Nordic Mai Tai er en cocktail inspireret af tiki-cocktailen over dem alle, Mai Tai. Cocktailen består af Black Barrel Navy Spiced fra A.H. Riise, økologisk limesaft, havtornsirup fra Sorring Bær, økologisk orgeatsirup (Orgeat almond & Orange blossom) fra BITE, samt tørret limeskive og sugerør til at pynte cocktailen.

Mai Tai kommer angiveligt fra det tahitianske ord “maita ‘i”, som betyder “god” eller “fremragende”. Cocktailen menes at være opfundet i 1944 af Victor J. Bergeron på den californiske restaurant, Trader Vic’s. Tiki-kulturen, der er stærkt inspireret af bl.a. Polynesien, opstod i slutningen af forbudstiden i USA, hvor der var en stigende længsel for at rejse mod tropiske egne - Denne længsel var nok i høj grad skabt af den tids tiki-romantiserende Hollywood-film, hvor tiki-cocktails også indgik.

I Nordic Mai Tai indgår A.H. Riises Black Barrel Navy Spiced, som får sin smag fra lagring i kraftigt brændte egetræsfade og en blanding af krydderier. Resultatet er en sød spiritus, lavet af bl.a. premium modnet rom, med næse af mokka, valnødder, brændte figner og let brændte noter af eg, samt smag af julekrydderier og mørk chokolade.



Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 5 cl Black Barrel Navy Spiced fra A.H. Riise
  • 2,5 cl Økologisk Limesaft
  • 2 cl Havtornsirup fra Sorring Bær
  • 2 cl Økologisk Orgeatsirup fra BITE
  • Pynt: Tørret Limeskive og Sugerør

Opskrift

  1. Fyld et glas (Lowball eller tiki-glas) helt op med isterninger (cubes).
  2. Hæld Black Barrel Navy Spiced, limesaft, havtornsirup og orgeatsirup i en shaker.
  3. Fyld shakeren helt op med isterninger (cubes), og ryst, til shakeren føles iskold.
  4. Hæld shakerens indhold op i glasset.
  5. Pynt med 1 stk. tørret limeskive og sugerør, og nyd cocktailen i godt selskab!

 

BESTIL TIKI COCKTAILPAKKEN

Drinks

Cocktailklubben

Bliv en del af Spiritiums cocktailklub og kom med på opdagelse i en verden af lækre cocktails! Hver måned udvikles en ny, lækker og spændende cocktailpakke, med alt hvad du skal bruge til at lave 6-8 stk. ens cocktails. Cocktailpakken indeholder også cocktailkort med beskrivelse af cocktailen, opskrift og trin-for-trin vejledning, så du nemt kan lave cocktailen.

Min. 6-8 stk. cocktails

Økologiske og lokale råvarer

Leveres hver eller hver anden måned

Medlemsfordele, fællesskab og events

Ingen binding

Fri fragt