Rosehips Don't Lie

Rosehips Don't Lie

Rosehips Don't Lie - en læskende gin-cocktail med hyben og hyldeblomst

Rosehips Don’t Lie er en let syrlig orangefarvet gincocktail med fokus på hyben og noter af appelsin. Cocktailen består af en økologisk gin fra Njord (Mild Wildness), en italiensk appelsin-aperitivo fra Hotel Starlino (lavet på bl.a. appelsin- og citronskaller, timian, hyldeblomst og italiensk vin), en specieludviklet marmelade med hyben og gin, økologisk citronsaft, en økologisk hyldeblomst-hyben sodavand fra Fatdane og tørrede hybenskaller til at pynte cocktailen.

I samarbejde med Søbogaard, har Njord udviklet en marmelade (cocktailmarmelade) med hyben og gin, der kombinerer Søbogaards lækre hybenmarmelade (økologisk hyben sødet med rørsukker) og Njords Mild Wildness gin, der bl.a. er lavet på hyben og brændenælde. Marmeladen tilfører, udover en flot cloudy orange farve, også lidt ekstra sødme, smag og tekstur til cocktailen – og toppet med Fatdanes økologiske hyldeblomst-hyben sodavand, er resultatet en cocktail, der leder tankerne hen på spritz på sommerhusterrassen under danske himmelstrøg.

Historien bag hybenrose

Fælles for flere af ingredienserne i cocktailen, er indholdet af hyben, der er frugten fra vilde roser. Rynket Rose (hybenrose), oprindeligt hørende til Nordøstasien og senere indført til Europa omkring år 1800, er den mest anvendte til saft, syltning m.v. og er kendetegnet ved sine runde, orangerøde hyben. Rynket Rose oplevede en stor spredning i 1950’erne, hvor man brugte den i udbygningen af sommerhusområder, bl.a. ved udplantning i læhegn.

 

Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 3 cl Økologisk Njord Mild Wildness Gin
  • 1,5 cl Hotel Starlino Aperitivo Arancione
  • 3 tsk. Økologisk Cocktailmarmelade med Hyben og Gin
  • 1,5 cl Økologisk Citronsaft
  • 8 cl Økologisk Fatdane Hyldeblomst med Hyben
  • Pynt: Tørrede Hybenskaller

 

Opskrift

  1. Fyld et glas (rødvinsglas eller ginglas) helt op med isterninger (cubes).
  2. Hæld gin, aperitivo, cocktailmarmelade og citronsaft i en shaker.
  3. Fyld shakeren helt op med isterninger, og ryst kraftigt, til shakeren føles kold.
  4. Si shakerens indhold op i glasset, hæld Fatdane sodavand i, og rør rundt.
  5. Pynt med et par tørrede hybenskaller, og nyd cocktailen i godt selskab.

 

Bliv medlem af Cocktailklubben og oplev cocktails som denne!

Bliv medlem

Drinks

Cocktailklubben

Bliv en del af Spiritiums cocktailklub og kom med på opdagelse i en verden af lækre cocktails! Hver måned udvikles en ny, lækker og spændende cocktailpakke, med alt hvad du skal bruge til at lave 6-8 stk. ens cocktails. Cocktailpakken indeholder også cocktailkort med beskrivelse af cocktailen, opskrift og trin-for-trin vejledning, så du nemt kan lave cocktailen.

Min. 6-8 stk. cocktails

Økologiske og lokale råvarer

Leveres hver eller hver anden måned

Medlemsfordele, fællesskab og events

Ingen binding

Fri fragt