Espresso Martini

Espresso Martini

Espresso Martini - en aromatisk, kaffebaseret cocktailklassiker

Espresso Martini er en aromatisk, kaffebaseret cocktail, der kombinerer vodka, kaffelikør og kaffe (espresso) til en cocktail, der både virker opkvikkende og får dig ned i gear. Denne udgave består af vodka fra Mama Vodka, økologisk kaffelikør (Nyborg Kaffelikør) fra Nyborg Destilleri, espresso (Zero Iced Espresso) fra BOLD Drinks og økologiske kaffebønner til at pynte cocktailen.

Espresso Martini menes at være opfundet i slutningen af 1980’erne af den britiske bartender Dick Bradsell på Fred’s Club i London. Historien går på, at en kvindelig model bad om en cocktail, som kunne ”wake her up, and then f*** her up”. Dette var tilsyneladende intet problem for Dick, som skabte en af de mest populære after-dinner cocktails nogensinde.

Espresso Martini serveres ofte med tre kaffebønner på toppen. Dette stammer oprindeligt fra den traditionelle måde at servere sambuca på i Italien, hvor de tre kaffebønner repræsenterer sundhed, lykke og velstand.

Tip: Er man til lidt sødere cocktails, så kan man evt. tilføje 0,5 cl sukkersirup i trin 2 forneden. Sukkersirup kan laves ved at røre 2 dele sukker med 1 del kogende vand.

 

Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 3 cl Vodka fra Mama Vodka
  • 3 cl Økologisk Kaffelikør (Nyborg Kaffelikør) fra Nyborg Destilleri
  • 3 cl Espresso (Zero Iced Espresso) fra BOLD Drinks
  • 3 stk. Økologiske kaffebønner

 

Opskrift

  1. Fyld et glas (cocktailglasmartiniglas eller coupe) helt op med isterninger (cubes).
  2. Hæld vodka, kaffelikør og espresso i en shaker  (se tip foroven).
  3. Fyld shakeren helt op med isterninger (cubes), og ryst, indtil shakeren føles iskold.
  4. Tøm glasset for isterninger, og si shakerens indhold op i glasset.
  5. Pynt med 3 stk. kaffebønner, og nyd cocktailen i godt selskab!
Drinks

Cocktailklubben

Bliv en del af Spiritiums cocktailklub og kom med på opdagelse i en verden af lækre cocktails! Hver måned udvikles en ny, lækker og spændende cocktailpakke, med alt hvad du skal bruge til at lave 6-8 stk. ens cocktails. Cocktailpakken indeholder også cocktailkort med beskrivelse af cocktailen, opskrift og trin-for-trin vejledning, så du nemt kan lave cocktailen.

Min. 6-8 stk. cocktails

Økologiske og lokale råvarer

Leveres hver eller hver anden måned

Medlemsfordele, fællesskab og events

Ingen binding

Fri fragt