Amaretto Sour

Amaretto Sour

Amaretto Sour – en frisk cocktail med smag af marcipan

Amaretto Sour er en frisk cocktail med den karakteristiske smag af bittersød mandel/marcipan fra amarettolikøren. Denne udgave består af amarettolikør fra Disaronno, økologisk citronsaft, økologisk sukkersirup, Angostura Aromatic Bitters og et mini marcipanbrød fra Anthon Berg til at pynte cocktailen.

Amaretto Sour tilhører en kategori af cocktails, som går under navnet sour. En sour kendetegnes ved som oftest at indeholde en grundspiritus, citronsaft og sukkersirup. I denne sour benyttes amarettolikør som grundspiritus, deraf navnet, Amaretto Sour.

Amaretto er en sød likør, som stammer fra den italienske by Saronno i det nordlige Italien. Navnet kommer fra det italienske ord amaro, som betyder bitter, og refererer til likørens smag af bitter mandel. Oprindeligt kom den bitre smag fra bitre mandler, men i dag benyttes også abrikoskerner, ferskenkerner og mandler, til at give likøren sin søde, særegne smag.

Historien bag amarettolikør går på, at en af Leonardo Da Vincis elever (Bernadino Luini) - i forbindelse med en maleopgave for en kirke i Saronno i 1525 - skulle bruge en model for at afbilde Jomfru Maria. Modellen (og senere elsker) blev en ung kroværtsenke, der, som tak for modelrollen, gav Bernadino en blanding af stegte abrikoskerner og brændevin (amarettolikør), på trods af sine få midler.

Tip: Tilføj evt. 2 cl æggehvide eller 2 cl kikærtevand (den veganske variant) i step 2 nedenfor. Inden step 3 er det vigtigt, at dry-shake ingredienserne i en shaker - Det vil sige, at ingredienserne først rystes uden isterninger (og herefter med). Dette giver cocktailen en lækker og cremet konsistens med en flot skum på toppen.

 

Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 5 cl Disaronno Amarettolikør
  • 3 cl Økologisk Citronsaft
  • 2 cl Økologisk Sukkersirup
  • 4 dråber Angostura Aromatic Bitters
  • 1 stk. Mini Marcipanbrød fra Anthon Berg

 

Opskrift

  1. Fyld et glas (lowball) helt op med isterninger (cubes).
  2. Hæld amarettolikør, citronsaft og sukkersirup i en shaker (se tip foroven).
  3. Fyld shakeren helt op med isterninger, og ryst, indtil shakeren føles kold.
  4. Si shakerens indhold op i glasset, og tilføj Angostura Aromatic Bitters på toppen.
  5. Pynt med 1 stk. mini marcipanbrød, og nyd cocktailen i godt selskab.

Drinks

Cocktailklubben

Bliv en del af Spiritiums cocktailklub og kom med på opdagelse i en verden af lækre cocktails! Hver måned udvikles en ny, lækker og spændende cocktailpakke, med alt hvad du skal bruge til at lave 6-8 stk. ens cocktails. Cocktailpakken indeholder også cocktailkort med beskrivelse af cocktailen, opskrift og trin-for-trin vejledning, så du nemt kan lave cocktailen.

Min. 6-8 stk. cocktails

Økologiske og lokale råvarer

Leveres hver eller hver anden måned

Medlemsfordele, fællesskab og events

Ingen binding

Fri fragt