Guide: Det rigtige glas til din cocktail

Guide: Det rigtige glas til din cocktail

At vælge det rigtige glas til sin cocktail, er ikke kun et spørgsmål om præsentation af cocktailen, men har også betydning for bl.a. smagen og ”levetiden” af cocktailen.

Læs med og lær om brugen af Coupe-, Martini-, Lowball- og Highball glas, som er de mest benyttede glas til cocktails.

 

Coupe- og Martini Glas

Coupe GlasMartini Glas
(Til venstre/øverst ses Coupe glasset / Til højre/nederst ses Martini glasset)
 

Coupe- og Martini glas er i samme kategori af glas og bruges stort set til de samme cocktails. Bestiller man en cocktail i byen, og serveres denne i et Coupe- eller Martini glas, så er valget af glas sandsynligvis blevet truffet på baggrund af bartenderens præference for enten Coupe- eller Martini glas.

Coupe- og Martini glas bruges som oftest til cocktails, som først bliver ’shaket’ (rystet) eller ’stirred’ (rørt) og derefter ’strained’ (hældt igennem en cocktail-si) ned i glasset.

Cocktails i Coupe- og Martini glas skal i 99% af tilfældene serveres uden isterninger i glasset. Tilgengæld vil det være en god ide, at køle glassene inden servering, ved enten at fylde dem med isterninger og lade dem stå, mens cocktailen laves, eller i en fryser/køleskab, for at kunne holde cocktailen kold i længere tid – og dermed forlænge ”levetiden” af cocktailen.

Stilken på Coupe- og Martini glas gør også, at glasset, og dermed indholdet, ikke varmes op i hånden og således forbliver kold i længere tid.

Grunden til at cocktailen serveres uden isterninger, er for at undgå at cocktailen udvandes yderligere, i takt med at isterningerne stille og roligt smelter, men i stedet holdes i samme styrke og smag, hele vejen igennem.

 

Eksempler på cocktails der serveres i Coupe- eller Martini glas:

 

Mangler du Coupe- eller Martini glas i hjemmebaren?

Så kan du bestille dem her:

 

Se alle vores glas her

 

 

Lowball Glas

Lowball Glas

Lowball glas - også kendt som Old Fashioned glas, Rocks glas eller Tumbler glas – er, som navnet angiver, lave glas som ofte har en tyk bund. Den tykke bund gør det bl.a. muligt at ’muddle’ (morte) ingredienser direkte i glasset. Dette kender man f.eks. fra mynte-klassikeren Mojito, hvor man tilføjer limebåde, mynte, rørsukker og sukkersirup i bunden af et Lowball glas, hvorefter man muddler ingredienserne, inden is og rom tilsættes. 

Lowball glasset bruges til mange slags cocktails - både ’shaken’ og ’stirred’, eller cocktails der skal "bygges" op, dvs. at cocktailen laves ved at tilføje én ingrediens efter den anden, uden at skulle ’shakes’, ’stirres’ eller ’straines’.

Det er det mest anvendte glas og bruges typisk altid, når en cocktail skal serveres med isterninger, og ikke indeholder en ingrediens med kulsyre.

 

Eksempler på cocktails der serveres i Lowball glas:

 

Mangler du Lowball glas i hjemmebaren?

Så kan du bestille dem her:

 

Se alle vores glas her

 

 

Highball Glas

Highball Glas

Highball glas er som oftest høje, tynde glas, som også går under navnene: Collins glas og Delmonico glas. Forskellen mellem de to er, at Collins glas ofte vil være slankere og højere end Delmonico glas.

Glasset bruges primært til drinks og cocktails, der indeholder ingredienser med kuldioxid (kulsyre) og serveres med isterninger. Dette skyldes, at glassets højde og vidde er ideelt til at holde på kuldioxiden (brusen), da der er længere til overfladen, samtidig med at det smalle design begrænser den mængde kuldioxid, der kan nå op til overfladen. Glassets høje men kompakte design medvirker herudover til, at indholdet holdes koldt i længere tid.

Navnet ’Highball’ refererer egentlig til en kategori af cocktails, som alle består af en alkohol, som toppes med en større mængde af ’mixer’ (f.eks. danskvand, tonicvand, ginger beer, m.fl.).

 

Eksempler på cocktails der serveres i Highball glas:

 

Mangler du Highball glas i hjemmebaren?

Så kan du bestille dem her:

 

Se alle vores glas her

 

 

Til glas-konnesøren:

Nu ved du, hvad forskellen er på Coupe-, Martini-, Lowball- og Highball glas, og hvornår de som oftest bruges.

Er du tørstig efter flere glas-facts, så kan du læse historien om hhv. Coupe- og Martini-glasset i det følgende – God fornøjelse!:

Coupe-glasset

Coupe-glasset har sin oprindelse fra 1600-tallet, hvor det blev designet til at servere Champagne. Desværre var designet mindre ideelt til formålet, da glassets store overflade gjorde, at boblerne i Champagnen hurtigt forsvandt.
Derfor blev dét, som vi i dag kender som et Champagneglas - kaldet et ’flûte’-glas - opfundet. Flûte-glasset kunne med sit høje og aflange design bedre holde på Champagnens bobler.

Coupe-glasset bruges således mest til at servere cocktails i dag (undtagen, når der skal stables såkaldte ’Champagne-pyramider’).


Martini-glasset

Martini-glasset var, i modsætning til coupe-glasset, designet netop til at servere cocktails. Martini-glasset har sin oprindelse tilbage i 1800-tallet – selv før Martini-drinken blev opfundet. Dengang kaldte man bare glasset for et cocktailglas, som også var en smule anderledes i designet. Siderne på glasset var dengang en smule mere afrundet og stilken var knap så lang, som man ser på et moderne Martini glas i dag. 

Martini-glasset bruges i dag til at lave alt fra simple og tidsløse cocktails, med et højt indhold af alkohol, f.eks. den klassiske Martini, til mere komplekse og afrundede cocktails, så som Espresso Martini’en.


Ældre posts Nyere posts